Afhentning af passagerer i Københavns Lufthavn (korttidsparkering)
Når du skal hente en passager i Københavns Lufthavn, er der rig mulighed for at parkere tæt på ankomsthallen. Det er nem og hurtig parkering, som er gratis de første 15 minutter.
Bemærk venligst at grundet COVID-19 er det kun passagerer med gyldig billet, ledsagere til fx PRM (personer med reduceret mobilitet) eller børn der rejser alene, medarbejdere og myndigheder, der har adgang til lufthavnens terminaler.
Det betyder, at afsked og/eller velkomst desværre ikke må ske i terminalerne, men at dine pårørende skal vente uden for lufthavnens terminaler fx ved P-husene, ved taxiholdepladsen eller på det nye Lufthavnstorv, som ligger udenfor ved Terminal 2.
Gratis parkering i 15 minutter
I P-husene P4, P7, P8, P10, P11 og P12 er de første 15 minutter gratis. Herefter koster det 50 kr. pr. påbegyndt time. Det gratis kvarter gælder ikke i P6.
Korttidsparkering ved ankomsthallen - P Ankomst (max 2 timer)
På vores korttidsparkeringsområde P Ankomst kan du holde i max 2 timer. De første 15 minutter er ligeledes gratis, hvorefter det koster 50 kr. pr. påbegyndt time. P Ankomst ligger lige ud for Terminal 3, hvor ankomsthallen ligger. Find vej til P Ankomst.
Korttidsparkering i Direct P4 (max 2 timer)
I Direct P4 er det også muligt at benytte korttidsparkering i max 2 timer, og ligesom i de andre p-huse er de første 15 minutter gratis, hvorefter det koster 50 kr. pr. påbegyndt time. Korttidsparkeringsområdet ligger i stueetagen. Find vej til Direct P4 korttidsparkering.