Støj og luftkvalitet

Københavns Lufthavn er en arbejdsplads, man ser, hører og mærker. Vi leverer vital infrastruktur, der binder danskerne sammen og får verden tættere på Danmark. Og vi skaber rejseoplevelser for millioner af mennesker. Sådan har det været siden 1925.



Vi er meget opmærksomme på, at det daglige arbejde i en lufthavn godt kan mærkes. Vi er en travl lufthavn, som hver eneste dag hjælper mange mennesker og varer fra A til B – og nogle gange også C. Det kræver både mange ansatte og tunge maskiner. Netop derfor bestræber vi os på at nedbringe støj og luftforurening, og vi vil meget gerne i dialog om, hvordan og hvorfor vi gør det.

Hvad vil du vide mere om?

Støj

Lyde er en del af vores hverdag, og vi reagerer alle forskelligt på lyde. Men når disse lyde generer, kaldes det støj. Et tikkende ur kan opleves som støj, mens høj musik til en koncert kan opleves som behageligt. Dette gør, at opfattelsen af, om en lyd er støj, veksler fra person til person og fra situation til situation.

Vi har lagt en plan med ambitiøse målsætninger, som gør, at vi fortsat arbejder for endnu mindre støj, både om dagen og om natten.


    2021: Ved natoperationer skal der være 0 overskridelser af støjkrav.

    2030: Antallet af støjbelastede boliger skal ikke overskride 2018-niveauet, uanset vækst i flytrafikken til og fra lufthavnen.

    2050: Antallet af støjbelastede boliger skal reduceres med 50 % i forhold til 2018.

På Flight Analyzer kan du læse meget mere om, hvad støj er, hvordan vi måler det, og hvordan vi i fremtiden vil sænke vores støj.

Kom til Flight Analyzer her

Luftkvalitet

Luftkvaliteten bliver påvirket af både industri, boligopvarmning med brændeovne og forskellige former for trafik. Udover flytrafik er der både skibs-, vej- og togtrafik tæt på lufthavnen og vores naboer. Derfor bliver den lokale luftkvalitet påvirket af
emissioner fra alle disse kilder.

Københavns Lufthavn laver konstant overvågning af luftkvaliteten både umiddelbart inden for vores hegn rundt om lufthavnen og på lufthavnens forpladsområde.

Det gør vi både af hensyn til de mange mennesker, der arbejder i lufthavnen, og af hensyn til vores naboer.

Black Carbon-målere

CPH har indgået en aftale om at opstille to målere, der skal måle mængden af Black Carbon i luften ved lufthavnen.

Forskningen har vist, at den del af de ultrafine partikler, som kan være sundhedsskadelige, overvejende består af Black Carbon. Vi er derfor meget opmærksomme på mængden af det i luften, og nu vil vi være endnu bedre til at måle det. Vi håber, at vores målinger af Black Carbon kan bruges som et nyttigt supplement til de målinger, som foretages af myndigheder og forskere. 

Vi har lagt en plan med stærke målsætninger, som gør, at vi fortsat samarbejder for bedre luftkvalitet i og omkring Københavns Lufthavn.


    2023: 90 % af alt vores udstyr og køretøjer skal være elektrisk, hybrid, lav-emissions brændstof eller andre lav-emissionsteknologier.

   2030: CO2-neutral transport i lufthavnen.

    2050: Minimal påvirkning på luftkvaliteten fra lufthavnsaktiviteter.

Vi har stort fokus på luftkvalitet og arbejder aktivt med at begrænse vores del af påvirkningen af luftkvaliteten fra de aktiviteter, vi har i lufthavnen.

 

Alle henvendelser om miljøforhold

Direkte på mail til maf@cph.dk

Yderligere henvendelser om støj foregår igennem 
CPH Flight Tracker eller CPH Kundeservice Online
eller tlf.: 32313231